Oversigt
I Candy Royale slår du dig sammen med andre spillere for at vinde guldbarer ved at klare et bestemt antal niveauer i træk – i første forsøg, uden at miste et liv. Alle, der fuldfører stimen, deler præmien, men hvis du er den eneste, der klarer det, vinder du hele jackpotten!
Giv plads for Hendes kongelige højhed, Jelly Queen! Hendes geléagtige majestæt har en udfordring til dig, og denne gang er guldbarer den store belønning. Har du, hvad der skal til for at klare niveauerne i den nye Candy Royale-udfordring?
Læs videre for at finde ud af:
- Hvordan Candy Royale fungerer
- Hvad du kan vinde
- Hvornår du kan spille
- Fravalg
Hvordan fungerer Candy Royale?
I Candy Royale er du en del af en gruppe spillere, der bygger deres stimer for at nå jackpotten: Alle spillere, der når målstregen, får en del af præmien!
Udfordringen er enkel. Du skal bare gennemføre et bestemt antal niveauer i første forsøg (uden at miste et liv) på dit Saga-kort inden for den givne tid. Det er det!
Bliver du en af de heldige vindere?
Skærmbilledet viser startskærmen for Candy Royale med 500 guldbarer som belønning til vinderne i en lyserød pokal og teksten: Vind 7 niveauer i træk for at få din andel af 500 guldbarer
Hvad kan du vinde, og hvordan?
Masser af skinnende guldbarer er på spil og deles ligeligt mellem alle spillere i din gruppe, der gennemfører udfordringen.
Hvis du er den eneste, der gennemfører alle niveauerne i træk uden at miste et liv, vinder du hele jackpotten! Lige præcis! Alle de skinnende guldbarer til dig!
Hvornår kan du spille Candy Royale?
Når en Candy Royale er slut, kan du altid spille igen efter kort tid.
Kan du fravælge Candy Royale?
Lige nu er det ikke muligt. Som med alle vores funktioner kan vi løbende justere tingene, og vi lytter til vores spillere for at lave flere ændringer. Så hvis du vil dele dine tanker om det, så smut forbi vores Community og læg en kommentar!
Er du klar til at få gang i geléspillet?